25. maj 2018 træder en ny EU persondataforordning i kraft, som bl.a. skal få virksomheder til at oplyse dig som kunde om hvilke oplysninger vi registrerer om dig, samt hvor og hvor længe dine oplysninger er registreret hos firmaet.

Ligeledes er firmaet forpligtet til at tage stilling til, og sikre sig at dine oplysninger bliver behandlet forsvarligt hos eventuelle eksterne firmaer, fx. udbyder af en kundedatabase.

Frederikssund Oliefyrservice opbevarer ikke flere oplysninger om dig, end vi mener vi skal bruge til at yde dig og dit oliefyr den bedste service.

Hvilke oplysninger registrerer vi;

– om dig som kunde, registrerer vi kun de såkaldte visitkort-oplysninger, dvs. navn, adresse, telefonnummer og mail-adresse.

– om dit oliefyr registrerer vi fx type, årstal, reparationer og dato for sidste hovedeftersyn.

Hvor opbevarer vi dine data;

Vores kundekartotek ligger i Microsoft Dynamics C5, hosted af Inventio.IT, med hvem vi har en databehandleraftale. Dvs. vi har sikret os, at de passer ligeså godt på dine data som vi gør!

Hvor længe;

Vi opbevarer dine data i 5 år efter vi har været hos dig sidste gang, så vil dine data blive slettet.

Du kan til enhver tid kontakte os og få at vide hvad vi har registreret på dig, ligesom du til enhver tid kan få overflyttet disse oplysninger til et andet firma, hvis du ønsker det! Du kan som udgangspunkt også bede om at få oplysninger slettet, dog er der visse oplysninger, vi pga anden lovgivning, fx bogføringsloven, er nødt til at opbevare i 5 år.